Massøren og underviseren
Jeg hedder Lillibeth Bjørklund, 1968, og har været eksamineret fysiurgisk massør og ejer af VirkVel siden 2007. Min interesse, er og har altid været indenfor krop, kost og bevægelse med fokus på vaner og trivsel. Jeg modtager og nyder selv massage, zoneterapi og andre velværes behandlinger hver måned.
Jeg bor på et lille landsted, midt i Sorøs smukke natur, sammen med min mand, min datter, vores 4 hunde, 5 høns og
2 katte.
I min fritiden slapper jeg af, lytter til lydbøger, vandre i skoven, dyrker yoga, synger i kor, vinterbader - gå i sauna og nyder samværet med vores dyr, min familie og mine venner.
Udover mit virke som fysiurgisk massør i VirkVel, underviser jeg som gymnastikinstruktør på 2 hold i LOF Sorø, og er fastansat på deltid på et bosted, hvor jeg er tilknyttet STU som underviser.
Desuden er jeg vikar som respiratorisk hjælper. Tidligere har jeg været ansat som pædagogmedhjælper på et Autisme Center i 10 år, samt været tilknyttet som fast pædagogisk massør på hhv. et social-psykiatrisk opholdssted og på et misbrugscenter. Erfaringer der har beriget mig meget 🙂